Webshop
ARBEJDSMILJØ
ARBEJDSMILJØ
INDEKLIMA
AKUSTIK & STØJ
» BELYSNING
VENTILATION
ARBEJDSMILJØ REGNSKAB
FOREBYGGELSE AF ULYKKER
KEMISK OG BIOLOGISK ARBEJDSMILJØ
TEKNISK ARBEJDSMILJØ
 

VI ER EKSPERTER I ARBJEDSMILJØ OG ENERGIRIGTIG BELYSNING

"Det er afgørende at man ikke glemmer mennesket, når man planlægger belysningen på arbejdspladen. Belysning handler ikke kun om æstetik og lux-måling, men mere om hvad der skal til for at vi trives på arbejdspladsen"

BEHAGELIG OG GOD ARBEJDSBELYSNING

Lyset er vigtigt for at skabe en god arbejdssituation. Dagslyset og den kunstige belysning skal tilpasses det arbejde, der udføres. Godt lys på arbejdspladsen fremmer ikke blot medarbejdernes velvære og sundhed, men er også med til at øge produktiviteten. Manglende lys fører blandt andet til anspændthed, hovedpine, træthed og irriterede øjne. Det er derfor vigtigt at I stiller de rigtige krav til belysningen på jeres arbejdsplads, så I undgår unødvendige gener.

Når belysningen planlægges på de danske arbejdspladser, sker det ofte ud fra ét af to hensyn: Det æstetiske, hvor der tages højde for, at det skal være arkitektonisk eller kunstnerisk korrekt eller den ingeniørmæssige, hvor der tages højde for, at der skal være den rigtige lysmængde. Men begge tilgange har en tendens til at glemme én vigtig ting: Mennesket!

Ingen standardløsninger

Mennesker påvirkes forskelligt af lyset - fysisk såvel som psykisk. Vi har forskellige arbejdsmetoder og forskellige behov. Derfor er det vigtigt at tage afsæt i - og inddrage den enkelte medarbejder, så tidligt i processen som muligt.

Belysning bør tage højde for, hvad man laver på arbejdspladsen, hvordan den er indrettet, hvordan arbejdet er organiseret, hvem der arbejder der, arkitekturen osv. Belysningen bør tage højde for arbejdspladsens øvrige sider, såvel som de enkelte medarbejdere.

Benyt dagslyset mest muligt

Dagslys er den bedste lyskilde. Indret derfor arbejdspladsen, så I får mest muligt ud af det, lysindfald I har.

Individuel regulering af lyset

Det hænder, at belysningssystemet bliver så teknisk, at medarbejderne hverken kan eller tør prøve på at regulere det. Men det er vigtigt, at der er mulighed for at styre lyset på sin egen arbejdsplads, hvilket betyder, at belysningen ikke skal blive alt for teknisk, ligesom der ikke kun skal være én kontakt til at tænde og slukke lyset på hele arbejdspladsen.  

Planlæg de forskellige lyskilder

Meget forskning peger på, at mennesket trives bedre i det lys, der udsendes af traditionelle glødepærer eller halogenpærer, fremfor lysstofrørenes flimren. Denne gene menes dog at være fjernet i moderne lysstofrør. Anbefalingen er at benytte lavenergipærer til generel rumbelysning eller andre steder, hvor man ikke er afhængig af en god farvegengivelse og almindelige glødepærer eller halogenpærer på selve arbejdspladsen, ved mødeborde eller lignende, hvor det meste af arbejdstiden finder sted. 

Punktbelysning er bedst for mennesket

Mange arbejdspladser benytter kun generel rumbelysning fra lysstofrør i loftet. Men mennesket trives bedst i punktbelysning. Vi drages imod de oplyste steder og trives,  når belysningen er forskellig, afhængigt af hvor i lokalet man befinder sig. Da der alligevel ikke er det samme behov for lys overalt i rummet, er punktbelysningen den mest fordelagtige. 

KONTAKT OS - VI KAN OGSÅ HJÆLPE DIG
TELEFON: 7022 1723

Bestil et gratis tilbud/løsningsforslag

(hos AA Danmarks projektafdeling)

    

 

Bestil et besøg af vores autoriseret rådgiver

(hos AA Danmarks rådgiverafdeling)

AA Danmark A/S - Jernholmen 2, DK-2650 Hvidovre - Tlf. +45 7022 1723 - Fax. +45 3634 3699 - info@aa-danmark.dk